Psykolog nær Skanderborg
Velkommen! Mit navn er Stine Venø Hermansen og jeg hjælper voksne, seniorer og ældre til mere livskvalitet, mental sundhed og trivsel i hverdagen. Enten i klinikken i Stilling nær Skanderborg, som hjemmebesøg, online eller via telefon.
Jeg tilbyder psykologhjælp til dig, som har det svært, og til dig, som står ved siden af som pårørende. Psykologhjælp skal være så nemt og tilgængeligt som muligt. Hvis du har det svært, skal det ikke også være svært at komme til psykologen. Jeg tilbyder derfor hjælp, der hvor du er.
Samtalerne kan foregå i dit eget hjem (i Skanderborg, Aarhus, Odder og Horsens kommune), i klinikken i Stilling, online eller via telefon.
Livet skal leves, så længe vi lever
Udover erfaring og viden inden for psykologien i voksenlivet, har jeg en overbygning med særligt fokus på psykologien i seniorlivet – heraf navnet ældrepsykologen.dk.
Jeg har altså særlig erfaring med problemstillinger i voksen- og senlivet. Det kan fx være krise, angst og depression, tab, sygdom, overgangen fra arbejdsmarkedet til pension, livet som pårørende og belastninger. Jeg tilpasser altid hvert samtaleforløb til dig, og sikrer løbende at vi bruger tiden på det vigtigste.
Er du udfordret som pårørende til et ældre menneske eller et menneske ramt af sygdom, kan jeg også hjælpe dig.
Hvis du er i tvivl, er du altid velkommen til at ringe på tlf. 61474544 til en uforpligtende snak.
Samtaler i trygge og hyggelige omgivelser i Stilling
Du finder klinikken på Alhøjvej 2, 1. sal, Stilling, 8660 Skanderborg. Lige midt i hjertet af Stilling i “Det Gamle Mejeri”. Der er gratis parkering, og elevator i bygningen, hvis du ikke har mulighed for at bestige trapperne. I klinikken er der desuden et hyggeligt venteværelse med tag-selv-kaffe og et toilet.
Da klinikken ligger kun 3 minutter fra motorvejen, kan du nå bl.a. Aarhus, Skanderborg, Silkeborg, Horsens og Odder inden for en halv time.
Derudover stopper bus nr. 200 fra Aarhus og Skanderborg tæt ved.
Hvad har du brug for hjælp til?
Her finder du en række eksempler på nogle af de problemstillinger, jeg kan hjælpe dig med, og som jeg ofte møder. Hvert forløb er individuelt tilpasset netop din situation, så virkeligheden vil tit være en blanding af flere af eksemplerne.
- Sorg og tab af ægtefælle eller nære familiemedlemmer
- Selvbebrejdelser
- Krise og belastninger
- Depression
- Sygdom og efterreaktioner
- Lavt selvværd
- Demens – både dig som er nydiagnosticeret og dine pårørende
- Nye roller og identitet (fx som pensionist, pårørende, patient)
- Livsfortrydelser
- Funktionstab
- Tanker om døden (og livet)
- Ensomhed
- Bekymringer og tankemylder
- Angst
- Pårørende til et menneske med kronisk/kritisk sygdom
Formidling, supervision og faglig sparring
Vi skal tale noget mere om mental sundhed i senlivet. Derfor brænder jeg for at formidle og udbrede viden og forståelse om psykologien i seniorlivet. Dette gør jeg på forskellige måder – foredrag, formidling og supervision til psykologer på vej mod autorisation eller specialist. Derudover skriver jeg forskellige artikler om ældrepsykologiske emner her på hjemmesiden.
Kunne du tænke dig at få besøg af ældrepsykologen til et foredrag?
Er du psykolog og søger du en supervisor med sundhedspsykologisk, gerontopsykologisk og eksistentielt perspektiv?
