"Der er jo nok at bekymre sig om, ikke?"
Bekymringer, tankemylder, spekulationer, katastrofetanker, grublerier – kært barn har mange navne. Men grundlæggende handler det om at hjernen holdes beskæftiget af (for) mange tanker. Ofte med et negativt præg. Og ofte med medfølgende ondt i maven, anspændthed, dårligt humør, hovedpine eller træthed. Men hvad kan du gøre ved det?
At skelne mellem "gode" bekymringer og "dårlige" bekymringer
Det er vigtigt at forstå, at bekymringer som sådan ikke er dårlige. Bekymringer kan gøre, at du handler på noget, du oplever som potentielt farligt eller bekymrende. Fx at bruge cykelhjelm, følge trafikreglerne, undgå svampe i skoven, du ikke kender osv. Vores bekymringer gør os i stand til at handle ud fra vores erfaringer (“jeg fik ondt i maven, sidst jeg spiste den svamp”) eller vores forestillinger om fremtiden (“hvis jeg går over for rødt, så kan det være, at jeg bliver kørt over”). På den måde giver bekymringer god mening.
Men bekymringer kan også hvirvle retningsløse rundt uden, at du kan handle på dem. Når det sker, kalder vi bekymringerne uhensigtsmæssige:
“Hvorfor sagde jeg også det der i går?”
“Hvad skal der ske med mig, hvis scanningen ikke er positiv?”
“Hvordan kommer det til at gå mine børn, når jeg ikke er her mere?”
“Hvorfor er det altid mig, der skal ringe til min søster?”
Fælles for de uhensigtsmæssige eller dårlige bekymringer er, at du ikke sådan lige kan tænke dig frem til svaret. Enten fordi du ikke kan ændre på det, der allerede er sket, eller fordi du ikke er herre over, hvad fremtiden bringer. Problemet bliver derfor en fastlåshed i tanker, du alligevel ikke kan handle på, og dermed ikke kan “løse”.
Hvorfor bekymrer jeg mig?
Den gode nyhed er, at du er ikke syg eller mærkelig, fordi du bekymrer dig meget. Din hjerne er lavet til det, og det har sikret menneskets overlevelse gennem tusinder af år.
De gode bekymringer har jo desuden også den funktion, at de virker som en rettesnor for dig, og guider dig til et liv i tråd med dine værdier. Fx “Min hjerne og mit sind er vigtigt for mig – derfor bruger jeg cykelhjelm”.
Hvad kan jeg selv gøre?
Hvis du oplever, at du sidder fast i for mange bekymringer og tankemylder, så er det første skridt at blive bevidst omkring, hvad der sker. Mange bekymringer sker helt ubevidst, uden vi er opmærksomme på hvor lang tid, vi egentlig bruger på det. Hvor mange timer om dagen bekymrer du dig?
Derefter skal du stille dig selv et spørgsmål: “Hjælper det her mig?”
Kan du handle på bekymringen, og dermed krydse den af som “klaret”? Er det en god bekymring?
Eller er det knude, der lige meget hvor meget du prøver, ikke kan løsnes inde i dit hoved? Er det en tanke, som egentlig ikke hjælper dig, men bare gør dig i dårligt humør?
Kontortid og lommelygte
Hvis du ønsker at begrænse dine bekymringer, så bliver du nødt til at begrænse den tid, bekymringerne får lov til at fylde.
Afsæt derfor “kontortid”, hvor du giver dig selv lov til at bekymre dig. Det kunne jo være, at der lå en god bekymring gemt inde i alle de dårlige, som du kan handle på. Du kan fx aftale med dig selv, at du hver dag kl. 15-16 giver dig selv lov til at bekymre dig. Til gengæld skal du resten af dagen henvise bekymringerne til det tidspunkt: “Hej bekymring. Dig vil jeg ikke tænke på lige nu, men du er velkommen igen kl. 15, hvis det er vigtigt!”
Det kan lyde fjollet. Så let kan du jo ikke få dine bekymringer til at gå væk. Eller kan du?
Du kan ikke styre dine tanker. Men du kan styre hvilke tanker, du vælger at fokusere på. Lad mig derfor introducere dig for lommelygten.
Lommelygten er din opmærksomhed. Du kan kun lyse ét sted ad gangen (selvom multitaskende kvinder måske vil påstå noget andet). Det er derfor vigtigt, at din lommelygte lyser på ting, tanker og følelser, som gør dig godt og hjælper dig. Det har vi konstateret at dine bekymringer ikke gør.
Når du bliver bevidst omkring en bekymring, så prøv derfor at flytte din lommelygte/opmærksomhed over på noget andet. Enten ud i horisonten (ingenting), på noget konkret andet elleren anden tanke. Det du giver opmærksomhed, får opmærksomhed. Nøglen er, at du bliver bevidst omkring hvad du lyser på.
At være tilstede i nuet
Er du stadig ikke overbevist, så kontakt mig lige. Jeg lover dig, at der er en vej at gå mellem alle dine bekymringer og tankemylderet. Men det kræver arbejde og mod til at prøve nye strategier.
Ved at bevæge dig ud af hovedet og tilbage i nuet, så øges dit nærvær og din trivsel vil stige. Der findes forskellige strategier til at være mere tilstede i nuet, hvilket vi i fællesskab kan arbejde på i samtalen.
Ring til Ældrepsykologen i dag på tlf. 61474544.
