"Pas nu på dig selv!"
Måske hører du det tit. Måske ville du ønske, at du hørte det oftere. Måske har du det nemt ved det. Måske lyder det helt umuligt i den situation du står i.
Evnen til at passe på dig selv kan være undertrykt og pakket væk lige nu. Det kan være, at det er en evne, du aldrig har lært. Eller det kan være noget, du husker i perioder, og glemmer, når livet flyver afsted.
Evnen til at passe på dig selv hænger sammen med det, man kan kalde egenomsorg. Selvkærlighed. Selvomsorg. Selvansvar. I bund og grund handler det om, at tage vare på og ansvar for dig selv og din egen holdbarhed. I artiklen her fortæller jeg lidt om egenomsorg og hvorfor det er så vigtigt (og så svært). Som psykolog arbejder jeg ofte med egenomsorg, og nedenfor kan du blive klogere på, hvorfor du også bør arbejde med din egenomsorg.
Regnskabet
Vores energi, overskud og overblik fungerer som et simpelt regnestykke: Vi har plus og minus, og så har vi et resultat. Når vi har mange plusser, så vil regnskabet komme positivt ud, og vi har overskud og masser af energi. I periode med mange minusser, ser vores regnskab mere negativt ud, og overskuddet er væk.
Eksempel:
1. Rolig morgenrutine (+) en god nats søvn (+) en gåtur i solskinnet (+) til tandlægen (-) = en dag i overvejende overskud.
2. Stressende morgen (-) dårlig nattesøvn (-) en gåtur i solskinnet (+) til tandlægen (-) = en dag i overvejende underskud.
Hvorfor er det vigtigt? Det er det, fordi din adfærd og dine handlinger har betydning for dit systems regnskab.
Det er dog vigtigt at huske, at du ikke kan styre hele regnskabet, og du vil opleve, at der er minusser, du ikke bare kan fjerne (fx forpligtelser, relationer, tandlægebesøg, opvasken, lægeundersøgelser m.m.).
Hjælp dig selv, før du hjælper andre
Du kender det måske fra flyet. Tegningen fra sikkerhedsinstruktionen. Hvis flyet styrter, og iltmaskerne falder ned fra loftet, så fortæller stewardessen, at du skal sætte iltmasken på dig selv, før du sætter den på din nabo. Det kan virke egoistisk eller naturstridigt, men du bliver en langt større ressource for dine medpassagerer på den måde.
På samme måde bliver du nødt til at se egenomsorg som omsorg for både dig, men også dine medmennesker. Ved at investere i din egen omsorg, høster du på sigt også mere overskud og omsorg til menneskene i dit liv.
Den psykologiske side af egenomsorg
Egenomsorg er mange ting, og spørger du en fysioterapeut eller en diætist, ville deres fokus nok ligge et andet sted. Og det hele hænger sammen. God søvnhygiejne, aktivitet og træning, sunde madvaner og mental sundhed. Som et korthus, der er afhængigt af alle kortene.
Den psykologiske side af egenomsorg er ofte den mest oversete. De fleste ved godt, at de skal spise sundt, motionere, se mennesker og sove nok. Men når jeg fortæller dem, at de også skal huske at prioritere ting, der gør dem glade, trygge, rolige eller tilfredse, så bliver de pludselig mere skeptiske.
“Det kan jeg da ikke tillade mig at prioritere, når jeg mangler rengøringen, indkøb, oprydning, tøjvask og madlavningen?”
Men den psykologiske egenomsorg er det, der gør dig i godt humør, booster din energi og giver dig plusser i regnskabet. Det er aktiviteter eller handlinger der i sig selv gør dig godt. Fx at tale med en god ven. Det skal være handlingen i sig selv, der er tilfredsstillende/sjov/rar/behagelig. Ikke kun slutresultatet.
Eksempel:
Rengøring (handlingen) giver et rent hjem (slutresultat).
Hvis du elsker at gøre rent, så er det en fantastisk egenomsorgsaktivitet. Hvis du derimod hader rengøring, men elsker et rent hus, så se om du kan finde en anden egenomsorgsaktivitet. For selve handlingen vil kræve energi og overskud i dit regnskab, som du måske slet ikke har.
Hvis du ikke husker plusserne, så kommer dit regnskab hurtigt til at gå i minus.
Og det er plusserne der gør, at du får energi til at klare rengøringen, indkøb, oprydning osv. Der er derfor al mulig grund til at prioritere lige netop den psykologiske egenomsorg.
Særligt i perioder, hvor du har det svært og livskvaliteten er presset i forvejen.
Egenomsorg er kun for dig
Hvis nu der fandtes en manual, en opskrift eller “one size fits all”, så ville egenomsorg nok være nemmere at gå til. “Du skal bare gøre det her, så bliver du glad igen”. Men egenomsorg er lige så individuelt som dig og mig.
God egenomsorg er altså noget, du selv skal undersøge og udforske. Enten alene eller med en samtalepartner. Hvad gør dig godt? Det, der er egenomsorg for mig, kan sagtens være det modsatte for dig.
Spørg dig selv:
Hvordan har jeg det følelsesmæssigt lige nu?
Hvad er årsagerne til min mistrivsel? Har jeg indflydelse på dem?
Hvilke aktiviteter eller hobbyer giver mig glæde og afslapning?
Hvordan prioriterer jeg min tid og energi?
Hvordan håndterer jeg egenomsorg, når jeg føler mig presset?
Når du har fundet ind til kernen af god egenomsorg for dig, så prioriter det.
Den vigtigste omsorgsperson i dit liv, er dig selv.
