Skal din kære flytte på plejehjem?

Hvordan træffer I beslutningen, hvis din kære ikke ønsker at flytte på plejehjem?

Ikke sjældent bliver jeg som psykolog ringet op af pårørende, og spurgt om ikke jeg kan tale med deres kære omkring nødvendigheden af at flytte på plejehjem. Enten fordi deres kære modsætter sig og ikke ønsker at flytte, eller fordi en demens sygdom vanskeliggør forståelsen for situationen.

“Kan du ikke få hende til at forstå?”, spørger de pårørende.

Det korte svar er nej. Det længere svar er, at jeg gerne vil hjælpe, men at hjælpen ofte er givet bedre ud til dig som pårørende. Som pårørende har du kontakten til din kære, du har erfaringerne og historien med din kære, og du kender din kære bedst.

Tvang må altid komme som sidste udvej. Uanset om der er demens i billedet eller ej. Inden da kan du som pårørende prøve med forskellige strategier:

  • Plante et frø: Beslutningen om plejehjem kan nogle gange komme efter flere års mental forberedelse. At gå til og fra snakken om plejehjem kan ofte være en måde at vænne sig til tanken.
  • Besøge plejehjem: Gør det uvisse og abstrakte til konkrete erfaringer med, hvordan plejehjem ser ud. Hvordan er stemningen? Hvordan er det at være der? Ring til forskellige plejehjem og spørg om I må komme på besøg.
  • Lav en liste: Hvis din kære har svært ved at se nødvendigheden af plejehjem, så kan det være en hjælp at gøre det tydeligt ved hjælp af en liste af fordele og ulemper. Plus og minus. Vær dog opmærksom på at kognitive vanskeligheder og demens kan gøre denne øvelse for uoverskuelig.

Mange følelser, når din kære skal flytte på plejehjem

Der er ingen rigtig eller forkert reaktion, når du står på sidelinjen af at skulle sende din kære på plejehjem. Mange kan blive overraskede og forskrækkede over deres egne reaktioner, men det er vigtigt at huske på, at alle følelser er normale og forventelige i netop denne situation.

Måske kan du genkende nogle af disse følelser?

  • Sorg over at have mistet hverdagen, som du kendte den, og mistet din kære som “rask”.
  • Vrede over at dette har ramt jer. Vrede over at din kære ikke kan det samme mere.
  • Frustration over, at halse bagefter selvom du knokler.
  • Angst for fremtiden.
  • Uro i kroppen, fordi du altid føler, at du er på arbejde og bekymrer dig om fremtiden.
  • Glæde, når du ser din kære smile ved morgenbordet.
  • Overraskelse over at der også kan være gode dage.
  • Afsky over at stå med fx personlig pleje, som du egentlig ikke har lyst til, men gør alligevel.

Hvordan passer du på dig selv som pårørende, når din kære skal flytte på plejehjem?

Beslutningen om plejehjem kommer ofte efter en længere periode af tiltagende behov for hjælp. Måske er det hjemmepleje/sygeplejen der har måtte træde til. Måske har du som pårørende været nødt til at træde til.

Det kan være en lettelse, at nå dertil hvor din kære flytter til et sted, hvor andre tager over. Det kan også være at det ikke er let for dig at slippe ansvaret og omsorgen for din kære, selvom det bliver i andre rammer.

Det kan være en god idé at begynde at tænke din egen trivsel, livskvalitet og balance i hverdagen ind, når din kære flytter på plejehjem. Husk, at der er ingen rigtig måde at gøre det på. Nogle pårørende har et stort behov for at komme på plejehjemmet. Andre pårørende har brug for at trække sig og passe på sig selv.

Det kan være en god idé at overveje:

  • Hvordan finder du en god balance mellem de krav der stilles til dig og de ressourcer du har?
  • Hvordan får du flere aktiviteter og gøremål ind i hverdagen, som giver dig energi og skaber glæde hos dig?
  • Hvordan finder du fællesskab og følelsen af at være i kontakt med andre?

Skriv et svar