Står du i en situation, hvor enten du eller en af dine nærmeste skal flytte på plejehjem? I artiklen her folder jeg processen ud, og beskriver nogle af de psykologiske reaktioner, der kan komme undervejs. Det er nemlig sjældent let at flytte på plejehjem, men du kan godt få en god ny hverdag alligevel.
Behov for mere hjælp
Mennesker, der flytter på plejehjem, flytter af en årsag. Det kan være aldersrelaterede helbredsudfordringer, kognitive vanskeligheder såsom demens eller apopleksi, behov for specialiseret hjælp eller af sikkerhedshensyn. Det er vigtigt at huske på, at beslutningen om plejehjem kommer af en årsag, og et behov om mere hjælp end der kan lade sig gøre i dag.
For langt de fleste mennesker er det en svær beslutning. Og medmindre der sker et pludseligt skred i helbredet, så er det også en beslutning, der tager tid at nå frem til. Du siger farvel til et hjem igennem mange år, og ser ind i noget usikkert.
Men når du og dine pårørende når til det punkt, hvor plejehjem er det næste skridt, så husk på at det er med et ønske om en bedre hverdag og mere hjælp til dig.
Mange følelser i processen
Der vil være mange følelser forbundet til at flytte på plejehjem, både for dig, der flytter, og for dine pårørende. Det er vigtigt at huske på, at det er helt naturligt, og at følelserne ikke gør beslutningen om flytningen mere eller mindre rigtig. Beslutningen om at flytte på plejehjem skal træffes ud fra fornuft, dialog og en rationel analyse af udfordringerne; ikke på baggrund af følelser.
- Usikkerhed: Du og dine pårørende kan blive ramt af usikkerhed over den fremtid, der nu venter.
- Tabet af selvstændighed: Frygten for at miste din selvstændighed og selvbestemmelse fylder for mange.
- Sorg: Det er naturligt at både du og dine pårørende oplever sorg over at livet som I kendte det, nu bliver anderledes. Sorg over at miste en hverdag. Sorg over sygdom eller funktionstab, der medfører denne flytning. Sorg over at være nået til det skridt i livet.
Omvendt kan du og dine pårørende også blive ramt af håbet om en bedre hverdag eller positive konsekvenser ved flytningen:
- Håb om mere fællesskab og mindre isolation.
- Håb om mere stabilitet ift. medicin, væske og appetit
- Håb om omsorgspersoner med mere overskud.
- Håb om at I kan gå tilbage til at være mand-kone eller forælder-barn, i stedet for syg-hjælper eller patient-sygeplejerske.
Ulighed i beslutningen
Nogle gange sker det, at der er uenighed om, hvorvidt et menneske skal på plejehjem. Det kan virke uoverskueligt og usikkert for vedkommende. Hvis det ældre menneske siger klart og tydeligt “nej tak”, så kan du som pårørende ikke tvinge en flytning igennem. Til gengæld kan du som pårørende plante et frø i håb om, at det over tid vil spire og vokse. Måske vil tanken om plejehjem en dag ikke være så skræmmende, og I vil kunne genbesøge snakken.
Desværre sker det også, at kognitive vanskeligheder eller demens gør, at det ældre menneske siger nej til plejehjem. Og her kan det godt blive nødvendigt at flytte vedkommende på plejehjem mod deres vilje med et værgemål. Dette kan gøre processen svær og følelsesmæssig vanskelig at komme igennem. Både for den, der flytter og de pårørende.
Men husk, at beslutningen om at flytte på plejehjem ikke skal træffes med følelser. Beslutningen kan være den eneste rigtige, hvis vi kigger på det udefra og analyserer situationen, samtidig med at det følelsesmæssigt gør ondt i maven.
Tilvænning til en ny hverdag
At bo på plejehjem er ikke som noget du har prøvet før. Det fungerer som en stor maskine, der allerede kører, når du kommer om bord. Du har som beboer ret til medbestemmelse på et plejehjem, men vi kommer ikke uden om, at visse ting fungerer på en vis måde.
- Du har naboer. Og du vælger dem ikke selv.
- Dagens ret er som udgangspunkt allerede besluttet. Også selvom det ikke er din livret.
- Andre mennesker vil opsøge dig, fordi de gerne vil hjælpe dig. Også selvom det er uvant.
- Dine medbeboere er ofte syge og kan fremstå dårligere end du ser dig selv. Det kan være skræmmende eller ubehageligt at blive konfronteret med.
Husk, at når du lukker døren til din lejlighed, så er du i dit hjem. Du betaler husleje, og du bor der. Selvom plejehjemmet er lige uden for døren med medarbejdere, naboer og fælles stolegymnastik, så er lejligheden dit nye hjem.
Plejehjem som HJEM
Der er heldigvis sket meget i udviklingen af plejehjemmene de senere år. Både hvordan vi indretter dem, hvad vi tilbyder, hvad en god hverdag på plejehjem består af, og ikke mindst hvordan vi bedst muligt hjælper beboerne.
Du vil derfor opleve, at rigtig mange plejehjem ikke er så kliniske eller institutionelle, som du måske frygter. “Besjæling”, gårdhaver, kunst, hyggelige møbler og belysning samt en holdning til indretning gør plejehjem til meget mere hjem, end du måske skulle tro.
Muligheder for trivsel og livskvalitet
Enhver overgang eller ændring til noget nyt er potentielt udfordrende, og flytning til plejehjem er ingen undtagelse. Det er et stort skifte fra noget meget velkendt, til noget nyt og usikkert.
Det kan derfor være en hjælp at:
- planlægge i god tid (hvis muligt), inddrage og kommunikere tydeligt hele vejen igennem
- tilpasse til individet. Mennesker er ikke ens, og det er vigtigt, at du som individ bliver hørt og set i overgangen.
- fokusere på tryghed og tillid i starten. Der vil være nye mennesker omkring dig, og det tager tid at lære dem at kende.
- fortsætte personlig pleje og hjælp så vidt muligt som i hjemmet, så der opleves en kontinuitet og velkendthed trods skiftet.
- inddrage dine pårørende i skiftet og samarbejdet med medarbejderne.
Husk, at det tager tid at falde til et nyt sted. Det er ikke unormalt at det tager flere måneder at vænne sig til sin nye hverdag. Hvis du giver dig selv og dine pårørende tid, så er det muligt at finde trivsel og livskvalitet på et plejehjem
Mulige positive bivirkninger ved at flytte på plejehjem kan være:
- Dine pårørende besøger dig med mere energi og mere overskud, fordi andre har overtaget de hårde plejeopgaver.
- Relationen til dine pårørende bliver bedre, og besøgene mere nærværende, fordi I ikke nødvendigvis har plejeopgaver mellem jer.
- Din hverdag, rutiner og appetit bliver mere stabile, og dermed overskuddet lidt større.
- Muligheden for aktiviteter, fællesskab og oplevelser er større end hvor du boede før.
