Mental sundhed i seniorlivet - hvorfor er det vigtigt?
Mental sundhed i seniorlivet er vigtigt. Mental sundhed giver mere livskvalitet, mere tro på egne evner, mere trivsel i hverdagen og ikke mindst mere balance i livet. Seniorlivet er fuld af muligheder for livskvalitet, udvikling og mening, men det kræver at vi taler om det, at vi ved at det er muligt og at vi kender til hjælpen, hvis vi selv har svært ved at finde vejen derhen.
Derfor har jeg som ældrepsykolog altid haft mental sundhed i seniorlivet som en kernesag. Læs mere om hvorfor.
Hvad er mental sundhed i seniorlivet?
WHO definerer mental sundhed som bl.a.: “… en tilstand af velbefindende, hvor individet kan udfolde sine evner, håndtere dagligdags udfordringer og stress samt indgå i fællesskaber med andre mennesker.” (læs mere på WHOs hjemmeside)
WHOs definition på mental sundhed er på mange måder både meget omfavnende, men også ret bred. Det er vigtigt at huske på at mental sundhed er meget individuelt – det er derfor mental sundhed i seniorlivet er lige så forskelligt, som seniorer er forskellige.
Hvis vi alligevel skal sige noget generelt om mental sundhed i seniorlivet, så handler det om at være i en tilstand af velvære, hvor du oplever en balance mellem de krav der stilles og de kræfter du har. Det handler om at kunne overkomme modgang, at være fleksibel, bidrage og føle sig nyttig og føle sig værdsat. Disse aspekter er ifølge WHO vigtige uanset hvor gammel du er.
Hvad mental sundhed indebærer for den enkelte senior, afhænger derudover også af hvad du har med i din rygsæk. Hvilke værdier, erfaringer, personlighed, livshistorie, identitet, tilknytning og social støtte du har med dig, vil påvirke hvad der gør dig i balance og giver en følelse af mental sundhed.
Mental sundhed kan blive presset i seniorlivet
I takt med alderen kan du møde forskellige udfordringer, der kan presse dit mentale sundhed. Det er dog også vigtigt at understrege, at fx sygdom altid vil medføre lavere mental sundhed. Hvis du rammes af noget, som du føler, du kan overskue og overkomme, så behøver nedenstående ikke nødvendigvis medføre lavere mental sundhed.
- Ændringer i kroppen: funktionstab, sygdom, smerter.
- Ændringer i hjernen: kognitive vanskeligheder, sygdom (fysisk og/eller psykisk), skader.
- Forholdet til dig selv: identitet, roller, selvværd, mening, selvbillede.
- Forholdet til andre: ensomhed, roller (fx pårørenderolle).
Hvad kan du selv gøre?
Langt de fleste seniorer har det heldigvis godt. Selvom de fleste svækkede og syge er ældre, så er de fleste ældre ikke svækkede og syge.
Nogle seniorer oplever at blive presset på deres mentale sundhed, men de formår selv at ændre på det, der skaber mistrivsel. Vi bliver alle ramt af modvind, men disse mennesker formår på en fleksibel måde at tilpasse sig de nye vilkår i seniorlivet.
Nogle seniorer er bevidste om, hvad der giver mistrivsel, men kan ikke umiddelbart selv at ændre på det. Det bliver for svært at klare på egen hånd. Disse mennesker opsøger hjælp fra fx en psykolog.
Og endelig er der nogle seniorer, der kan mærke at de mistrives, men de kan ikke gennemskue hvorfor, eller hvordan de ændrer på det. Disse seniorer har ofte stor gavn af fx terapi, hvor vi gør ubevidste strategier bevidste, og dermed giver mulighed for at ændre strategierne. Her
Vil du læse mere om mental sundhed?
Er du blevet nysgerrig på mental sundhed i seniorlivet og vil du læse mere?
Så kan du i magasinet “Senior” læse en artikel (side 30) hvor jeg bliver interviewet om netop dette emne. Følg linket og find side 30.
Læs artiklen med Ældrepsykologen om mental sundhed.
Har du spørgsmål eller ønsker du sparring på et seniorliv med bedre mental sundhed – så kontakt mig.
