En fortælling om Elses samtaleforløb

“Hvorfor taler Jørgen med en psykolog” er en serie af artikler om ældrepsykologiske udfordringer og tematikker. I følgende artikel skifter vi dog Jørgen ud med Else, for jeg vil gerne vise, hvordan et konkret psykologforløb med Ældrepsykologen kan foregå. Psykologhjælp til angst og bekymringer kan nemlig give mere ro og balance i hverdagen.

Søger du en psykolog til din angst i Aarhus?

Case: Else på 81 år

Else på 81 år kontaktede mig med tankemylder, bekymringer og andre angstsymptomer. Jo mere hun fortalte, jo tydeligere blev det også, at Else stod på tærsklen til en depression oveni. 
 
I den første samtale sukkede Else, og spurgte: “Hvorfor skal det være så svært at blive gammel?” Jeg måtte have Else til at uddybe, og hun fortalte følgende:
  • Else følte sig håbløst bagud i den teknologiske udvikling og de krav, der blev stillet til konstant tilpasning og updates. Hendes lokale bankfilial var lukket, og hun ejede ikke sin egen computer. Hendes egen økonomi var derfor uddelegeret til sønnen. Meget imod Elses vilje.
  • Efter Elses mand døde for 10 år siden, havde familien været meget opmærksomme og opsatte på, at Else ikke skulle blive ensom. Det havde nu medført at Elses forpligtelser, aktiviteter og aftaler var vokset hende over hovedet, og hun følte sig til tider stresset.
  • Else kunne mærke, at kroppen nu for alvor værkede, og hun døjede med smerter og træthed sidst på eftermiddagen.
  • Elses datter havde en psykisk lidelse, og Else bekymrede sig meget om, hvordan det skulle gå datteren, når Else en dag ikke var der mere. Tanker om døden og Elses efterladte fyldte tankerne.
Billedet er et symbol på egneomsorg

Mere balance i hverdagen

Første skridt var at skabe overblik og prioritere – hvor skulle vi starte, og hvad var vigtigst for Else? Her blev vi enige om, at psykologsamtalerne ikke ville kunne ændre på teknologiens udvikling eller kroppens forfald. Til gengæld ville Else gerne have mere balance i sin hverdag, og her startede vi. 
 
I samtalerne arbejdede vi bl.a. med:
  • Hvilke værdier havde Else? Hvad var vigtigt for hende? 
  • Hvad var egenomsorg for Else? Hvad gjorde hende godt (og skidt)? 
  • Kunne Elses energiforvaltning optimeres?
Else droppede herefter nogle forpligtelser i sin kalender, og valgte at fokusere på enkelte, men nærende aktiviteter. Else gav sig også lov til at nyde soloaktiviteter i højere grad, bl.a. at sove længe og nyde avisen uden at skulle ud af døren. Vi valgte også i en periode at indføre en hjernepause/hvil hver eftermiddag.
 
I løbet af samtalerne brugte vi tid på at tale om angstsymptomerne, de fysiske og de psykiske. Jeg fortalte om forskellige måder at forholde sig til sin angst, og Else blev klogere på forskellige strategier, hun kunne bruge til sin angst.
sorg

"Det var sådan det blev"

På mange måder flyttede Else sig relativt hurtig mod en større balance i sin hverdag. Men sorgen og bekymringerne over sin datter tappede ind i en livslang relation præget af magtesløshed, smerte, kærlighed og sorg. 

Der lå ikke nogen nem løsning lige til højre, og Else kunne ikke fjerne det faktum, at hendes datter nok kom til at overleve sin mor.
 
Else fortalte om relationen, om op- og nedture, og kom i kontakt med sorgen over, at det var sådan, det blev for datteren. Det kunne hverken jeg eller Else fjerne fra hende. 
 
Men i stedet for at bekymre sig om, hvad der skulle ske, så gav Else sig selv lov til at sørge. Hun kunne ikke gøre andet eller mere ift. datteren, så bekymringerne var ikke frugtbare at bruge tid på. Som Else sagde: “Det var jo bare sådan det blev. Selvom jeg kunne have ønsket, at det havde været anderledes”.

Afslutningen på forløbet

Så hjalp det Else at investere tid, kræfter og penge i et psykologforløb?

Da vi afsluttede forløbet gav Else udtryk for større balance i hverdagen, og en større indre ro ved at stå ved de ting, hun holdte af, og ikke hvad andre sagde hun skulle holde af.

Jeg kunne ikke fjerne smerten over relationen mellem Else og hendes datter, og da vi afsluttede kæmpede Else fortsat nogle gange med bekymringer og sorg. Men Else havde fået indsigt og erkendelse i sine egne følelser og tanker, og dermed en større forståelse og selvomsorg for, hvorfor hun havde det, som hun havde. 

Else var ikke på tærsklen til en depression, da vi afsluttede. Hendes hverdag var fuld af så mange gode og sunde strategier, at det var bæredygtigt for hendes krop og sind. Hendes angstniveau var ligeledes faldet, og Else havde fået forståelse for, hvordan hun skulle forholde sig til symptomerne.

Eksistentielt havde Else fået tid, luft og forståelse for sin egen situation og livsfortælling. 

Går du rundt med bekymringer og angst?

P.S. Else hedder selvfølgelig ikke Else i virkeligheden. Og hendes fortælling er selvfølgelig fuldstændig anonymiseret og ændret til formålet her. Så du kender ikke Else.  

“Hvorfor taler Jørgen med en psykolog?” er en serie af artikler, der handler om ældrepsykologiske temaer og udfordringer, samt hvordan vi kan arbejde med dem. For hvorfor går mennesker egentlig til psykolog, og hvad kan ældrepsykologen bruges til? Artiklernes formål er at oplyse om ældrepsykologens arbejdsområde, at afstigmatisere psykologhjælp til mennesker i senlivet, samt forhåbentlig også sprede håb om, at der er hjælp at hente. Det er ikke for sent – heller ikke selvom du har rundet de 60 eller 80 år.

Skriv et svar