Supervision, faglig sparring og undervisning
Er du psykolog og søger du supervision til psykologer på vej mod autorisation og specialist? Jeg tilbyder monofaglig supervision inden for voksenområdet med sundheds- og gerontopsykologiske perspektiver og et øje for de eksistentielle udfordringer i udviklingspsykologien.
Supervision til psykologer
Jeg tilbyder supervision til psykologer på vej mod autorisation og ifm. specialistuddannelse inden for voksenområdet. Arbejder du inden for voksenområdet, det sundhedspsykologiske felt eller med mennesker i krise, og søger du supervision, så læs videre.
Min referenceramme er, ligesom min tilgang til klienten, individuelt tilpasset til det, der giver mening. Jeg arbejder derfor eklektisk, men læner mig op ad ACT, eksistentiel psykologi, psykoedynamisk og CFT. Jeg finder mulige veje at gå ud fra den case du medbringer. Løsningen skal selvfølgelig afspejle en intervention du kan se dig selv i.
“Stine er rigtig dygtig til at skabe et reflekterende rum i sine supervisioner. Hun giver sjældent endelige svar men har altid opfordret og hjulpet mig som supervisand til selv at overveje forskellige perspektiver på en given sag.
Det betyder, at jeg er gået fra supervisionen med en oplevelse af at være blevet klogere på det, der var svært, samtidig med at min ‘egen stil’ har været i centrum og er blevet taget seriøst. Jeg tror på, at Stines supervisionsstil har været en vigtig brik i at styrke min selvstændighed som psykolog i processen mod autorisation.
Jeg kan kun give Stine mine varmest anbefalinger som psykolog.”
– Anne Cecilie Juul Johansen, autoriseret psykolog og supervisand 2021-2022
Målet med supervision
Grundlæggende er ønsket, at skabe et trygt og tillidsfuldt rum, hvor din faglighed og din udvikling er i centrum. Uanset dine arbejdsopgaver, så ligger der et stykke arbejde i at finde sig til rette som psykolog, både rent fagligt men også personligt. Det handler om at finde et bæredygtigt ståsted i det arbejde du har. Ud fra casebaseret supervision finder vi sammen en vej mod et fagligt stærkere ståsted.
“Jeg har været enormt glad for mit supervisionsforløb ved Stine.
Jeg glædede mig altid til at skulle have supervision, fordi det var et trygt, tillids- og læringsfuldt rum, hvor jeg blev klogere, mere nysgerrig og bedre klædt på til at håndtere svære sager eller faglige udfordringer. Mit supervisionsforløb ved Stine har været meget lærerigt og med min udvikling og psykologfaglighed i centrum. Det har været en udviklende proces, hvor jeg opnåede nye forståelser, perspektiver eller interventioner samt fik et stærkere fagligt ståsted gennem Stines relevante spørgsmål og udfoldelse, deling af almenpsykologiske såvel gerontopsykologiske viden og fælles refleksion.
Jeg vil varmt anbefale et supervisionsforløb hos Stine.”
– Kathrine Marie Færgemand Henningsen, autoriseret psykolog og supervisand 2023.
